Hej alle sammen
I forrige uge var min klasse på endnu en Youth Night, hvor vi var inde og se en Basketball kamp. De unge havde en rigtig god aften selv om de ikke rigtig kunne følge med i hvad der skete på banen. De havde det sjovt med at høre publilumentet klappe, sige lyde og høre andre lyde og bare se på andre mennesker.
I sidste weekend var jeg inde og se den nye film Australia. Den var rigtig god så den kan jeg godt anbefale. Den handler om en engelsk lady som tager til Australien for at sælge hendes mands farm men bestemmer sig for at redde den i stedet.
I denne uge har min klasse været på City Camp i Melbourne, hvor vi skulle overnatte på et backpacker hostel. De unge blev delt op i to grupper. De velfungerende og de mindre velfungerende. De mindre velfungerende tog i zoologisk have den første dag. De velfungerende, dem var jeg med, tog først ind på hostelet for at tjekke ind og derefter tog vi på Queen Victoria Market. Det er et kæmpe marked hvor man stort set kan købe alt. Derefter tog vi på The Crown, som er en stor bygning med hotel, butikker og meget andet, men det er nok mest kendt for de store spillehaller og poker og hvad man ellers kan spille. Der tog vi ud og bowle på Galatic circus. De unge havde rigtig meget sjov med at bowle da der blev tage billede af dem hver gang de bowlede. Efter de havde bowlet gik vi hen og så den årlige julepynt som er inde i The Crown. Det var en oplevelse.. Lidt mærkelig julepynt(De bruger ikke rigtige træer hernede). Da vi havde set julepynten der gik vi tilbage til centrum for at se Myers(stormagasin) julepynt som er i deres vinduer. Der er en del vinduer. Alle vindueerne danner en lille jule historie. Det var sjovt at se. Vi tog tilbage til hostelet for at mødes med den anden gruppe og spise aftensmad sammen.
Den næste dag skulle vi til Port Melbourne og se Spirit of Tasmania som er det skib som sejler til Tasmanien men vi delte os igen op så min gruppe tog et lille smut til docklands(som ligger ud til Yarra River) inden vi tog til Port Melbourne. I Docklands så vi nogle meget dyre både og en ko i et træ. Da vi kom til Port Melbourne var der et kæmpe skib.
Hele City campen gik rigtig godt og det var en sjov tur. Men jeg var en smule træt dajeg endelig kom hjem og satte mig ind.
Jeg ville gerne lægge billeder på bloggen så I kunne se men jeg kan ikke lige få billeder på lige nu så jeg prøver en anden dag..
Det var alt for denne gang..











































































